Deltag i vedligholdelse
![]() |
| Lakering af lejder på værkstedet (se stort billede) |
![]() |
| en af arbejdets store glæder - pause. (se stort billede) |
![]() |
| Arbejde med opstramning af riggen |
Vi medlemmer har ikke arbejdspligt, men der kan være mange gode grunde til at deltage i vedligholdelse og arbejde med skibet. Dels kan man reducere sine omkostninger til sommerferien og dels kan man lære meget og være med i det sociale liv og ansvaret for vores skib.
Hvis ingen lagde arbejdstid, kom vi heller ikke ud at sejle og skibet ville gå til grunde!
Optjen sejldage
Foreningens sejladsregler er opbygget, så den arbejdstid, man lægger i land, kan godskrives som sejltid om på togt. 1 arbejdsdag = 1 sejldag. hvis du lægger mere end 14 arbejdsdage kan du sejle frit sommeren efter. Du kan også optjene så mange sejldage, at du kan give nogle til f.eks. din mage eller en anden, som du gerne vil have med på sommerferie. Optjente sejldage indrapporteres hvert år i maj.
Kom i gang - specielle tips til jer nye
Det kan være lidt svært at komme i gang med at deltage, fordi arbejdsopgaver kører meget decentralt i de enkelte sjak. Det er ikke fordi nye ikke er velkomne - tværtimod - det er bare sådan. Men her er nogle tips:
- mød op i værkstedet på Ibæk Strandvej 4, 7100 Vejle. Her sker der noget næsten hver lørdag og nogle gange i løbet af ugen. vi finder en opgave og ellers er det ok at snakke til du finder noget at koble dig på. Hvis du er i tvivl om, der er nogen på værkstedet, så ring og spørg Jens Sørensen(2191 2115) , han ved som regel noget.
- mød op på arbejdsdagene, når de annonceres. Her kommer du til at kende andre, som du måske kan aftale arbejdsopgaver og/eller kørsel med.
- kom på bedding. Her møder du også andre, og det er interessant at se martha på land.
- kontakt den ansvarlige kontaktperson for et område, du er specielt interesseret i. Se kontaktsiden for hvem.













