25-26/5 Pinsestævne
![]() |
| skibe til pinsetræf 2010(Se stort billede) |
![]() |
| skibe til pinsetræf 2010(Se stort billede) |
Træskibssammenslutningen TS er interesseorganisationen for gamle skibe som "Martha", så vores forening er selvfølgelig også medlem. Nogle har måske bemærket TS-mærket på fokkemasten, som sidder der, fordi det giver os gratis havneplads i de mange havne rundt omkring i landet, som TS har aftale med.
TS holder hver år pinsestævne for sine medlemmer.
Pinsestævnet er i år henlagt til den gamle søfartsby Marstal. I år fordi nationalmuseets nyistandsatte New Foundlands skonnert Bona Vista skal søsættes.
Se mere om træskibssammenslutnignen på www.ts-skib.dk
Skipper Per skriver:

Sejl med til Marstal i pinsen og se ”Bonavista” blive søsat
I år holdes TS-pinsestævnet i Marstal i dagene 25. til 28.maj.
Der er på alle måder lagt op til nogle festlige dage, for der er flere begivenheder, der skal fejres. Dels er søsætningen af den gamle Marstal-skonnert ”Bonavista” planlagt til at skulle foregå i pinsen. Den ejes i dag af Nationalmuseet, som i flere år har arbejdet på en gennemgribende restaurering, hvilket vi fra ”Martha” flere gange de seneste år har haft lejlighed til at følge med i, når vi har anløbet Marstal.
Dels fylder TS 40 år i pinsen, hvilket også skal fejres.
Pinseturen begynder i Svendborg. Sejladskontoret har flyttet starthavnen fra Sønderborg til Svendborg, det gør at alle har god mulighed for at være fremme på Martha fredag aften.
Den overordnede tidsplan for pinsen ser sådan ud:
Fredag 25. maj:Kl. 19.00. Deltagerne påmønstrer, hvorefter vi gør klar til natsejlads for at kunne være i Martstal til pinestævnets åbning lørdag. Tidspunktet gælder uanset hvilken havn, vi afsejler fra. Man må meget gerne påmønstre inden kl. 19, da der er en del indkøb og bunkring, der skal klares, inden vi kan sejle.
Lørdag 26. maj:Vi deltager i festlighederne i Marstal – herunder præsentationssejlads og åbent skib lørdag eftermiddag.
Om aftenen er der stor TS-fest, som vi også deltager i.
Søndag 27. maj:Kl. 11.00: Besætningen påmønstrer for afsejling fra pinsestævnet. OBS: Deltagere i pinseturen kan ikke påregne at kunne deltage i TS-generalforsamlingen søndag formiddag.Vi finder et passende sted at overnatte. Det kan for eksempel være i Årøsund eller Assens.
Mandag 28. maj:Vi påregner at være i Vejle senest ved 15-tiden.
Når vi har flere detaljer om pinsestævnet, kan du læse om dem på www.skonnertenmartha.dk
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig på 20 46 16 39 eller permec@privat.dk
Mange hilsnerPer
Forrige side: 17/05 - 20/05(KR.himm.):Rumregatta i Flenborg
Næste side: 2-3/6 Weekendtur Vejle - Vejle












